/ 02-02-2024

Flere medlemmer har henvendt sig til MCTC med udbredt bekymring over det stigende antal store og dybe huller i vejbelægningen rundt omkring i landet.

Hullerne er især farlige for tohjulede køretøjer, og med kun få uger til start på årets motorcykelsæson er der stor risiko for alvorlige skader.

Derfor er MCTC i gang med at undersøge, hvad der bliver gjort på statsligt og kommunalt niveau for at udbedre skaderne. Vi har blandt andet forelagt problemet for Vejdirektoratet, som dog endnu ikke er vendt tilbage på vores henvendelse.

I mellemtiden opfordrer vi vores medlemmer til at hjælpe kommunerne med at afdække problemernes størrelse ved at rapportere vejskader på de kommunale veje. Det gør man nemmest ved at downloade appen ”Giv et tip” (i nogle kommuner ”Giv et vink” eller ”Giv et praj”) og her indberette skader, som man støder på.

Er man i tvivl om, hvilken kommune en given vej hører til, kan man finde hjælp på Vejdirektoratets hjemmeside.

Læs også

Tak for generalforsamling 2024

Kom på offroad-eventyr med MCTC

#03 | 2024: Nyt nummer ude nu